07/08/2024

En spændende opgave af aflæse dem, jeg skal vaccinere

Det fedeste er, når man kan sende et barn ud ad døren, som er ved at revne af stolthed, fordi vaccinationen gik godt 👦👧 💪.

Nike Kvam har mange grunde til, at hun er glad for sit job som vaccinatør hos Danske Lægers Vaccinations Service.

At hjælpe et nervøst barn gennem vaccinationen er en af dem. At sikre beskyttelse til ældre og udsatte borgere i influenzasæsonen er en anden 💉.

Fælles for dem er mødet med mennesket. Da Nike begyndte som udkørende vaccinatør i oktober sidste år, vaccinerede hun medarbejdere i forskellige virksomheder og beboere på plejecentre. Nu er hun fastansat og arbejder fra en række af Danske Lægers Vaccinations Services’ klinikker nord for København.

”Det er en spændende udfordring at skulle aflæse de mennesker, man skal vaccinere, og møde dem i den energi, de kommer med. Jeg ved, at der hver morgen kommer glade kunder, som også går derfra glade og forventningsfulde forud for en rejse 🌍✈️😎 . Men det giver mig noget særligt at give de nåleforskrækkede børn en god oplevelse og sørge for, at borgere i risikogruppen er godt rustet til den kommende influenzasæson”, siger Nike Kvam.

Hun fremhæver det høje, faglige niveau, der er blandt kollegaerne.

Nike føler sig som en del af et stærkt fællesskab, hvor hun og kollegaerne sparrer med hinanden og deler den nyeste viden om vaccination med hinanden via forskellige læringsplatforme🙏🌟.

Samtidig oplever Nike mulighed for indflydelse på, hvornår hun arbejder. Det giver plads til det menneske, hun er, når hun ikke er på arbejde, og det betyder meget for hende.

To top